Padel regler
Her på siden finder du alt om de forskellige regler i padel. Vi har udpenslet nogle specielle aspekter i padelreglerne, så du bliver fuldstændig klar til at gå på banen!
Generelle regler i padel
- Bolden må ikke ramme jorden 2 gange i træk på samme side af nettet.
- Du må ikke slå til bolden 2 gange i træk.
- I åbent spil må du gerne slå til bolden i luften, inden bolden har ramt jorden.
- Bolden er ude, hvis du slår den direkte ud i sidevægge eller bagvæg.
- Bolden skal ramme jorden på modstandernes side, inden den må ramme væggene.
- Bolden må gerne ramme væggene flere gange, bare den først har rørt jorden én gang.
- Du må gerne bruge glasvæggene på din egen side som bande, så du kan få bolden over nettet ved at slå den direkte ind i din egen væg først.
- Du må ikke slå bolden tilbage til modstanderen, før den er kommet helt over nettet og derved er på din banehalvdel.
- Hvis bolden rammer dig, taber du pointet.
- Rammer du nettet med kroppen eller dit padelbat, taber du pointet.
Serv
- Hvert point starter med en serv, og du server et helt parti ad gangen, hvorefter din modstander server i næste parti.
- Du har to forsøg til at lave en godkendt serv i padel. Hvis du fejler i begge forsøg, taber du pointet.
- Serven skal være en underhåndsserv.
- Inden du server og rammer bolden med battet, skal du altid kaste bolden i jorden bagved din egen baglinje, så bolden hopper én gang.
- Når du server, må du ikke røre baglinjen med dine fødder, og du skal have minimum én fod i kontakt med jorden.
- Som server i padel må du kun slå til bolden ved taljen eller under. Aldrig over.
- Bolden skal ramme inde i modstanderens servefelt eller på servefeltets linje.
- Bolden må gerne hoppe op på glasvæggen efter serven, så længe bolden kun rammer jorden én gang inden kontakten med væggen.
- Bolden må ikke hoppe op på metalvæggen efter serven, selvom bolden kun rammer jorden én gang inden kontakten med væggen.
- Bolden skal ramme modstanderens servefeltet én gang, inden din modstander må returnere bolden.
- Modtageren af serven kan bevidst vente med at slå til bolden, indtil bolden har ramt glasvæggene. Dog må bolden stadig kun ramme jorden én gang i hele sekvensen – ellers taber modtageren pointet.
Points
- Du tæller points i padel ligesom i tennis, som bruger pointsystemet 15, 30, 40…
- Det vil sige, at hvis du vinder første bold mod din modstander, bliver stillingen 15-0. Hvis din modstander vinder de næste tre bolde, ændrer stillingen sig til 15-40.
- Hvis stillingen bliver 40-40, skal du vinde to bolde i streg. Hvis du vinder første duel, skal du blot vinde én bold mere for at vinde partiet. Hvis din modstander derimod vinder den efterfølgende duel, bliver stillingen igen 40-40. Sådan kan I blive ved, indtil én af jer vinder to bolde i streg ved stillingen 40-40.
Partier
- Du skal vinde 6 partier for at vinde et sæt, og der spilles altid bedst ud af tre sæt.
- Ligesom i tennis skal du vinde med mindst to overskydende partier, hvilket kan være 6-4 eller 7-5. Ved stillingen 6-6 skal I spille tie-break.
- Første bold i tie-break sættes i gang af den spiller, som efter tur skulle serve, hvis det var et normalt parti. Spilleren server kun første point og server fra højre side. Efter det første point server modstanderen de næste to point, hvorefter I skiftes. Hver vundne duel giver ét point.
- Du vinder tie-break ved at være den første til at få 7 point. Igen skal der vindes med mindst to overskydende point. Det vil sige, at stillingen i et vundet tie-break kan være 8-6, 9-7 og endda endnu mere end 17-15
Se video om padel reglerne:
Bliv klogere på selve spillet
Om padel-sporten
Padel er sjovt at lære og at spille for personer i alle aldre – unge, voksne og ældre – og med alle forskellige niveauer af erfaringer med sport. Padel er nemt for nybegyndere, motiverende for motionister og udfordrede og udviklende for mere aktive spillere. Padel er en god fælles aktivitet for venner, familier, kollegaer og medlemmer af en padelgruppe eller padelforening.
Læs: Hvad er mit Padel niveau?
Padel ligner i et vist omfang en kombination af tennis og squash med omkring 80 % tennis og 20 % squash. Padel er dog nemmere at lære at spille end både tennis og squash. Padel spilles med padelbat, der er lavet af en kerne af kunstskum og en ramme og en overflade af et hårdt kunststofmateriale som kulfiber (carbon) eller glasfiber. Padel spilles med padelbolde, der ligner og er lidt mindre end tennisbolde.
Padelbanen ligner en tennisbane, men er mindre.
Størrelsen på en padelbane er 20 x 10 meter for en double bane og 20 x 6 meter for en single bane. Banens net mellem midten af langsiderne deler banen i to halvdele. Nethøjden er 92 centimeter i siderne og 88 centimeter i midten.
Banen har glasvægge i 4 meters højde i banens ender og dele af siderne op mod enderne og har ståltrådnet i 3 meters højde i banens midterste dele.
Dansk Padel Forbunds internetside indeholder mange oplysninger om padel og videoer om padel. Du kan blandt andet læse om spillet og reglerne, og se videoer om spillet og reglerne. Læs mere om padel hos Dansk Padel Forbund
Klik her for at se en kort og rigtig god videointroduktion til padel.
Du kan også se en kort videointroduktion til padel her og et eksempel på professionelle World Padel Tour(WPT) spillere her.
De officielle regler fra det internationale forbund, International Padel Federation, kan læses her.
Er du klar til at spille padel hos os
#padel #padeltennis #padle #paddle #paddel